Velkommen
Om... Om mig
Om Elsk Dine Tanker
Om The Work

Sessioner Enkeltpersoner Hvor
Priser
Afbud
English

Par Hvor
Priser
Afbud
English


Kontakt
Gode Links
Velkommen
NU  
Nyhedsbrev
Ugens Citat

Om The Work.

For at starte et sted vil jeg begynde med et citat fra Byron Katie’s bog “Elsk det som er”.


orin“Det eneste tidspunkt hvor vi lider, er når vi tror på en tanke der er i modstrid med det som er. Når sindet er helt klart, er det som er, det vi gerne vil have. Hvis du ønsker at virkeligheden skal være anderledes end den er, kan du lige så godt prøve at lære en kat at gø. Du kan prøve og prøve og til sidst vil katten kigge på dig og sige “miav”. At ønske at virkeligheden skal være anderledes end den er, er håbløst.

Og alligevel, hvis du er opmærksom, vil du opdage at du tænker tanker som disse tusind gange om dagen. “Mennesker burde være mere venlige.” “Børn burde være velopdragne.” “Min mand (eller kone) burde være enig med mig” “Jeg burde være tyndere (eller smukkere eller mere succesfuld).” Med tanker som disse ønsker du virkeligheden anderledes end den er. Hvis du synes det er deprimerende, har du ret. Al den stress vi føler kommer af at skændes med det som er.

Mennesker der er nye i The Work siger ofte til mig, “men det ville da gøre mig svag at stoppe min modstand mod virkeligheden. Hvis jeg bare accepterer virkeligheden, bliver jeg passiv. Jeg vil måske helt miste lysten til at handle.” Jeg svarer dem med et spørgsmål: “Kan du virkelig vide at det er sandt?” Hvad gør dig mest svag? - “Jeg ville ønske jeg ikke havde mistet mit job” eller “Jeg mistede mit job; hvad kan jeg gøre nu? ”

The Work viser, at det du tror ikke burde være sket, burde være sket. Det burde være sket fordi det skete, og ingen tanker i hele verden kan ændre det. Det betyder ikke at du skal støtte det eller synes om det. Det betyder bare at du kan se på tingene uden modstand og uden den forvirring der kommer af indre kamp. Der er ingen der ønsker at deres børn bliver syge, ingen der ønsker at køre galt, men når de ting sker, hvordan kan det så hjælpe at diskutere mentalt med det? Vi ved bedre end at gøre det, og alligevel gør vi det, fordi vi ikke ved hvordan vi stopper.

Jeg elsker det som er, ikke fordi jeg er et spirituelt menneske, men fordi det gør ondt når jeg skændes med virkeligheden. Vi kan vide at virkeligheden er god lige præcis som den er, fordi vi, når vi skændes med den, oplever spænding og frustration. Vi føler os ikke naturlige eller i balance. Når vi stoppe vores modstand mod virkeligheden bliver handling enkel, flydende, venlig og frygtløs.”


Takvinger


The Work er grundlæggende at skrive en tanke ned på papir - stille 4 spørgsmål og vende den om til sidst.

De 4 spørgsmål er:

1. Er det sandt?
2. Kan du virkelig vide at det er sandt?
3. Hvordan reagerer du, hvad sker der, når du tror på den tanke?
4. Hvem ville du være uden tanken?

Og

Vend tanken om og find mindst tre ægte, konkrete eksempler hvor det omvendte er sandt i dit liv.


The Work er en invitation til at se på selv de mørkeste tanker - få dem holdt fast på papir og belyst og undersøgt med kærlighed.

Som Katie siger:

“I tusindvis af år har vi fået at vide at vi ikke må dømme - men lad os se det i øjnene, vi gør det stadig hele tiden. Sandheden er at vi alle sammen har domme løbende i vores hoveder. Gennem The Work får vi endelig lov til at lade disse domme sige deres mening højt eller ligefrem skrige den ud - på papir. Vi opdager måske at selv den mest ubehagelige tanke kan blive mødt med ubetinget kærlighed.”

Det handler altså om at få kigget på alle de tanker vi har kørende inde i hovedet - ikke at forvise dem eller forbyde dem - men at møde dem med kærlighed - det viser sig oftest at de så giver slip på dig - uden du behøver gøre andet.

“En tanke er harmløs med mindre vi tror på den. Det er ikke vores tanker, men tilknytningen til vores tanker, der forårsager lidelse. Tilknytning til en tanke betyder at vi tror på den uden at undersøge den. En overbevisning er en tanke vi har været knyttet til, ofte i årevis.

De fleste mennesker tror at de er hvad deres tanker fortæller dem de er. En dag lagde jeg mærke til at jeg ikke åndede - jeg blev åndet. Så lagde jeg også mærke til, til min overraskelse, at jeg ikke tænkte - at jeg rent faktisk blev tænkt, og at tanker ikke er personlige.

Vågner du om morgenen og siger til dig selv: “Jeg tror ikke jeg vil tænke i dag”? Det er allerede for sent: Du tænker allerede! Tanker opstår bare. De kommer ud af ingenting og de går tilbage til ingenting, som skyer der bevæger sig over den tomme himmel. De kommer for at gå videre, ikke for at blive. Der er ikke noget skadeligt i dem før vi knytter os til dem som om de var sande.

Der er ingen der nogensinde har været i stand til at kontrollere deres tanker, selvom der er nogen der fortæller historien om hvordan de har gjort det. Jeg giver ikke slip på mine tanker - jeg møder dem med forståelse. Så giver de slip på mig.

Tanker er som en brise eller blade på træerne eller faldende regndråber. De dukker op på samme måde og gennem undersøgelse kan vi blive venner med dem. Ville du skændes med en regndråbe? Regndråber er ikke personlige og tanker heller ikke. Når først et smertefuldt koncept er blevet mødt med forståelse kan det være at du, næste gang det dukker op, synes det er interessant. Hvad der plejede at være et mareridt er nu blot interessant. Næste gang det dukker op kan det være du synes det er morsomt. Næste gang lægger du måske slet ikke mærke til det. Det er kraften i at elske det som er.”

Der er meget mere der kan siges om The Work - og mange andre gode citater jeg kunne komme med - men det vigtigste er at gøre det! Prøve det selv og se hvordan det virker - først der kommer den egentlige erkendelse.

Jeg vil slutte med et citat fra Eckhard Tolle:

“Den grundlæggende årsag til al lidelse er identifikationen med vores tanker, de “historier” der konstant løber gennem vores sind. Byron Katie’s The Work, virker som et knivskarpt sværd som skærer igennem den illusion og gør dig i stand til selv at erkende den tidsløse essens som er dit væsen. Glæde, fred og kærlighed strømmer fra det som din naturlige tilstand. Byron Katie’s The Work er en stor velsignelse for vores planet. Her er nøglen. Så brug den.”
~ Eckhart Tolle, forfatter af Nuets Kraft.

Kig under Gode Links hvis du vil du vil have mere information Om Byron Katie og The Work.

<>X
Tilmeld dig mit...

Nyhedsbrev

* E-mail

Navn

Tilmeld/Afmeld


Se seneste nyhedsbrev her